red. og opdat. 16-08-2022
Beatty Eadie
Den 18. november 1973 "døde" Betty Eadie en nærdødsoplevelse efter komplikationer i forbindelse med en hysterektomi-operation.
Bagefter led Betty af depression. Så smertefuld var hendes adskillelse fra lyset af kærlighed - hun oplevede i sine øjeblikke med klinisk død.
Tyve år senere, efter at have delt sin historie med familie og venner og med kritisk syge kræftpatienter, blev Betty opfordret til at skrive sin oplevelse, så et bredere publikum kunne dele dens skønhed.
I 1992 blev bogen ”Embraced by the Light” (Omfavnet af Lyset) udgivet og lå derefter på 1. pladsen på New York Times Bestsellers-listen i mere end et år.
Beatty Eadies nærdødsoplevelse:
Betty Eadie forlader sin krop gennem brystet og flyder over sin seng.
Tre hættemunk-lignende væsener viser sig, som hun identificerer som sine skytsengle.
De fortæller hende, at de har været sammen med hende i ”evigheder”, og at hun døde for tidligt.
Hun er bekymret for sin familie, som hun efterlod, rejser i ånden til sit hjem for at se dem, men hun opdager, at hun ikke kan ses af dem.
Betty vender derefter tilbage til sin krop, hvor hendes skytsengle venter på hende.
Møder Kristus
Beatty Eadie fortæller:
Jeg så et lyspunkt i det fjerne. Den sorte masse omkring mig begyndte at tage form af en tunnel og jeg følte mig selv rejse gennem den med en endnu større hastighed, hastende mod lyset. Jeg blev instinktivt tiltrukket af det, skønt jeg igen følte, at andre måske ikke var det.
Da jeg nærmede mig det, bemærkede jeg figuren af en mand, der stod i den, med lyset strålende ud fra ham.
Da jeg kom nærmere blev lyset strålende - strålende ud over enhver beskrivelse, langt mere strålende end solen - og jeg vidste, at ingen jordiske øjne i deres naturlige tilstand kunne se på dette lys uden at blive tilintetgjort. Kun åndelige øjne kunne udholde det - og værdsætte det.
Da jeg kom nærmere, begyndte jeg at stå oprejst.
Jeg så, at lyset med det samme omkring ham var gyldent, som om hele hans krop havde en gylden glorie omkring sig og jeg kunne se, at den gyldne glorie udgik fra ham og spredte sig til en strålende, storslået hvidhed, der strakte sig ud i nogen afstand.
Jeg følte hans lys blandes ind i mit, bogstaveligt talt og jeg følte, at mit lys blev trukket mod hans. Det var som om der var to lamper i et rum, begge skinnede, og deres lys smeltede sammen.
Det er svært at se, hvor det ene lys slutter og det andet begynder; de bliver bare ét lys.
Selv om hans lys var meget mere lysende end mit eget, var jeg klar over, at også mit lys oplyste os. Og da vores lys smeltede sammen, følte jeg mig som om jeg var trådt ind i hans ansigt, og jeg følte en fuldstændig eksplosion af kærlighed.
Det var den mest ubetingede kærlighed, jeg nogensinde har følt og da jeg så hans arme åbne sig for at modtage mig, gik jeg til ham og modtog hans fulde omfavnelse og sagde igen og igen: "Jeg er hjemme. Jeg er hjemme, jeg er hjemme endelig hjemme."
Jeg følte hans enorme ånd og vidste, at jeg altid havde været en del af ham, at jeg i virkeligheden aldrig havde været væk fra ham.
Og jeg vidste, at jeg var værdig til at være sammen med ham og omfavne ham. Jeg vidste, at han var opmærksom på alle mine synder og fejl, men at de ikke gjorde noget lige nu.
Han ville bare holde mig og dele sin kærlighed med mig, og jeg ville dele min med ham.
Der var ingen spørgsmålstegn ved, hvem han var, jeg vidste, at han var min frelser og ven og Gud.
Han var Jesus Kristus, der altid havde elsket mig, selv når jeg troede, han hadede mig.
Han var selve livet, kærligheden i sig selv og hans kærlighed gav mig en fylde af glæde, endda til overflod.
Jeg vidste, at jeg havde kendt ham fra begyndelsen, længe før mit jordeliv, fordi min ånd huskede ham.
Hele mit liv havde jeg frygtet ham og jeg så nu - jeg vidste - at han var min bedste ven.
Forsigtigt åbnede han armene og lod mig stå så langt tilbage, så jeg kunne se ham ind i øjnene og han sagde: "Din død var for tidlig. Det er endnu ikke din tid."
Ingen ord, der nogensinde er sagt, har gennemtrængt mig mere end disse.
Indtil da havde jeg følt noget formål med livet; Jeg havde simpelthen slentret gennem livet på udkig efter kærlighed og godhed, men aldrig rigtig vidst, om mine handlinger var rigtige.
Nu ved hans ord følte jeg en mission, et formål.
Jeg vidste ikke, hvad det var, men jeg vidste, at mit liv på Jorden ikke havde været meningsløst.
Det var endnu ikke min tid.
Min tid ville komme, når min mission, mit formål, min mening i dette liv blev fuldført.
Jeg havde en grund til at være på Jorden. Men selv om jeg forstod dette, gjorde min ånd oprør.
Betød det, at jeg skulle vende tilbage?
Jeg sagde til ham: "Nej, jeg kan aldrig forlade dig nu."
Han forstod, hvad jeg mente og hans kærlighed og accept af mig vaklede aldrig.
Mine tanker kørte videre: "Er dette Jesus, Gud, det væsen, jeg frygtede hele mit liv?
Han er intet som det, jeg havde troet. Han er fyldt med kærlighed."
Svar til Beatty Eadies spørgsmål under dennes nærdødsoplevelse:
Eks.:
"Jeg ville vide, hvorfor der var så mange kirker i verden. Hvorfor gav Gud os ikke kun én kirke, én ren religion?
Svaret kom til mig med den reneste forståelse":
Hver af os, fik jeg at vide, er på forskellige niveauer af åndelig udvikling og forståelse.
Hver person er derfor forberedt på et forskelligt niveau af åndelig viden.
Alle religioner på Jorden er nødvendige, fordi der er mennesker, der har brug for det, de lærer.
Ført gennem himlen
To nære venner, som Beatty havde kendt inden hun blev født, viser sig for Betty. De omfavner hinanden og går en tur i åndeverdenen.
De går ind i et stort rum og ser mennesker skabe beklædningsgenstande ved hjælp af himmelske væve af en eller anden art.
I et andet rum ser hun folk, der arbejder med en stor computerlignende maskiner.
De kommer ind i et andet rum, der ligner et bibliotek. Det er et bibliotek i sindet.
De går udendørs til en have, hvor man kan se smukke bjerge og floder i det fjerne. Det er et smukkere rige, end ord kan beskrive.
Ved siden af et vandfald observerer Betty en vidunderlig rose og bliver kortvarigt ét med den.
En gruppe mennesker samles omkring hende til en konfirmationsfest. Hendes skytsengle er der og de fortæller hende, at hun er død for tidligt og må tilbage.
Derefter ønsker hun at udforske universet og Betty føres af to lysvæsener til det store verdensrum.
Hun rejser til andre verdener, der ligner Jorden og med intelligente væsener på dem.
Hun vender tilbage til haven og føres til et sted, hvor mange ånder forbereder sig på livet på Jorden.
Bettys guider viser hende en beruset mand, der ligger på fortovet og spørger hende, hvad hun ser.
Betty ser kun en beruset væltende sig i sit egen snavs.
Hendes guider viser hende, hvem manden virkelig er.
De afslører for hende, at manden er fyldt med lys og kærlighed og er meget beundret i åndeverdenen for at være en påmindelse for mennesker om behovet for at hjælpe andre.
Betty vises jorden, som den ser ud i rummet. Hun vises, hvordan bønner skyder som fyr fra Jorden.
Hun ser engle besvare disse bønner.
Betty observerer alt dette, mens hun er i haven.
Hun ledes fra haven og ind i en stor bygning foran et "ældsteråd" bestående af 12 mænd og Jesus.
Her får hun igen at vide, at hun døde for tidligt og at hun måtte vende tilbage til Jorden.
Jesus viser sit liv i form som hologrammer. Jesus trøster hende, når hun ser de negative aspekter af sit liv og begynder at dømme sig selv for hårdt.
Efter sin livsgennemgang får hun at vide, at hendes mission i livet ikke er fuldstændig og hun skal vende tilbage.
Betty nægter standhaftigt.
Jesus beslutter at afsløre Bettys mission i livet med den betingelse, at hvis hun beslutter at vende tilbage til Jorden, vil hukommelsen om hendes mission blive fjernet.
Hun accepterer dette og får vist sin mission.
Derefter accepterer hun at vende tilbage.
Pludselig ser hun tusindvis af engle synge hendes farvel.
Betty befinder sig igen på hospitalet, hvor det hele begyndte.
Hendes mission i livet blev helt fjernet fra hendes hukommelse.
Betty Eadie:
"Frem for alt blev jeg vist, at kærlighed er suveræn.
Jeg så, at vi virkelig ikke er noget uden kærlighed.
Vi er her for at hjælpe hinanden, pleje hinanden,
forstå, tilgive og tjene hinanden." -
Wikipedia:
Bog:
Youtube