redigeret og opdateret 28-07-2023
Et nyt Verdensbillede
Se også: Verdensaltet og Gud i menu
(uddrag)
Kærlighed til alt liv er et bærende element i Martinus’ optimistiske, men også omfattende verdensbillede, der tilbyder moderne mennesker en logisk funderet ramme at forstå tilværelsen og sin egen åndelighed indenfor.
Martinus brugte 60 år af sit liv på at nedskrive og formidle det verdensbillede, han første gang så for sig under sine åndelige oplevelser som 30-årig.
Senere beskrev han disse oplevelser som en ”kosmisk indvielse”, der satte ham i stand til ”… ikke glimtvis, men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue alle de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper”. Tilværelsesmysteriet var ikke længere noget mysterium for ham, han var ”… blevet bevidst i verdensaltets liv”, som han udtrykte det.
Martinus besluttede sent i sit liv, at det samlede værk skulle bære den overordnede titel Det Tredje Testamente. Hermed ønskede han at sige, at en vigtig del af hans arbejde bestod i at forene kristendommens og andre religioners budskab om kærlighed og tolerance med en moderne videnskabelig indstilling.
Et optimistisk og kærligt livssyn
Målet med Martinus’ arbejde, som han selv kaldte ”åndsvidenskab”, er at give det moderne menneske en ny, analytisk og logisk funderet ramme at forstå tilværelsen og sit eget liv indenfor. Han oplevede, at menneskeheden var moden til det, han betegnede som en ”intellektualiseret kristendom”.
Martinus’ verdensbillede – eller kosmologi – tilbyder en dybere indsigt i livets natur og verdens udvikling. Grundstenen er et kærlighedsbudskab, der går på tværs af traditionelle filosofiske og religiøse skel og bl.a. rummer tanker om reinkarnation og et evigt liv under udvikling for alle levende væsener.
I sine værker giver han også en række bud på, hvordan man kan leve mere i pagt med sig selv og sine omgivelser.
Kort om Martinus’ verdensbillede
I de følgende ti punkter får du et kortfattet indblik i nogle af hovedtemaerne i Martinus’ verdensbillede.
1. Der findes en åndelig verden
Ifølge Martinus er der bag den fysiske verden en åndelig verden, og alt fungerer lovmæssigt præcis som de velkendte fysiske naturlove. Han oplevede at kunne se og forstå denne åndelige verden, dens kræfter og love, og hvad de betød for verdens og menneskehedens udvikling, ja for hele evolutionen.
2. Alt består af levende væsener
Martinus’ verdensbillede er altomfattende. Det beskæftiger sig både med den fysiske og åndelige verden og alle levende væsener: både mennesker, dyr, planter og selv mineraler, som i hans øjne også har en særlig plads og form for liv. Han så hele universet som én stor, levende organisme, det uendelige verdensalt, som Martinus også benævner Gud. Gud omfatter således alt fra den mindste partikel til universets stjernesystemer og endnu større enheder. Alt er ”liv indeni liv” – væsener der lever indeni andre væsener.
3. Livet er et evigt kredsløb
Livet er et kredsløb analogt med årets kredsløb, der strækker sig fra vinterens isnende kulde til de varmende midsommerdages blide kærtegn. Ifølge Martinus er alle individer på en rejse, hvor de gradvist udvikler sig fra mineraler til planter og dyr og videre til mennesker. Men denne udviklingsrejse er ikke slut for jordens menneskehed. Foran venter os nye og højere former for tilværelse, og langt ude i fremtiden vil vi betræde åndelige verdener, hvis storhed og pragt vi knap kan forestille os i dag. Martinus afviste dog idéen om et evigt paradis, som vi kender det fra fx de store verdensreligioner – ingen tilstande varer i sig selv evigt.
4. Alle væsener bliver genfødt
Døden er i Martinus’ optik en overtro, der skyldes, at vi ikke ser livets kredsløb i sit fulde omfang. Mellem hvert fysisk liv har alle væsener en hvileperiode i den åndelige verden, hvorefter vi fødes igen. Dette princip har i årtusinder været kendt under begrebet reinkarnation, og det sikrer, at den enkelte kan udvikle sig fra det ene liv til det næste i den fysiske verden. I modsætning til fx østlige religioner forbinder Martinus reinkarnation med en organisk evolutionslære.
5. Livets mening er at opleve livet
Mange mennesker søger eller ligefrem savner en dybere mening med livet. Ifølge Martinus ligger meningen i at opleve livet i stadig nye former – og lære af det. Den indsigt og udvikling, oplevelserne giver, tager vi med os ind i de efterfølgende liv, selvom erindringen om de fysiske begivenheder forsvinder. Alle oplevelser på godt og ondt er med til at udvikle os. Det betyder ikke, at de smertefulde oplevelser ikke er hårde at komme igennem, og at vi ikke har brug for hjælp, medfølelse og støtte fra andre. Men ifølge Martinus udvikler mødet med fx modgang, sorg og sygdom i det lange løb vores empati og dermed vores evne til at føle med andre, til at føle kærlighed til alt omkring os. Det er den dybeste mening med de lidelser, som vi alle – i større eller mindre omfang – oplever i hvert liv.
6. Karmaloven ifølge Martinus
Endnu et centralt begreb hos Martinus er karma. Dvs. at det vi gør mod andre – på godt og ondt – på et tidspunkt vender tilbage til os selv. Hvis vi fx begår drab, skal vi selv opleve at blive dræbt. Hvis vi udnytter andre, skal vi selv opleve at blive udnyttet. Hvis vi hjælper andre, vil vi selv blive hjulpet. Martinus så hele tilværelsen som en form for livets skole, hvor vi møder præcis de udfordringer, vi har brug for på vores vej mod større medfølelse, social forståelse og etisk sans. Karma er et pædagogisk princip, ikke en straf.
7. Ondskab er udtryk for uvidenhed
Martinus’ livssyn er gennemført tolerant. Han havde ellers et skarpt blik for både verdens og menneskenes fejl og mangler, men han så det hele som udtryk for uvidenhed, og han dømte aldrig nogen. Som han selv udtrykte det: ”Der, hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte “onde” med at eksistere.”
8. En ny human kultur på jorden
Martinus’ verdensbillede er grundlæggende positivt og optimistisk. De lidelser, verden er fuld af, er nødvendige sten på vejen mod en fredeligere verden. Ifølge ham vil vores erfaringer
– ikke mindst lidelseserfaringerne – med tiden danne grundlag for en helt ny kultur her på jorden. Martinus taler selv om “… tolerance, næstekærlighed, åndelig interesse og længsel efter en højere
form for oplevelse af livet…” som kendetegn for fremtidens kulturbærere.
9. Du skal elske din næste som dig selv
Martinus’ værker giver en lang række anbefalinger til, hvordan mennesker ifølge ham kan leve mere i pagt med dem selv og deres omgivelser. Helt konkret anbefaler han bl.a. en vegetarisk livsstil, der både skåner andre væsener og er sund for krop og sjæl. Han anbefaler fx også den kraft, der ligger i bøn – og at vi altid bestræber os på at møde hinanden med åbne hjerter, tilgivelse og tolerance.
10. Skal man tro på Martinus?
Martinus ønskede ingen sekt- eller foreningsdannelse omkring sit arbejde, og han opfordrede alle til selv at afprøve det, han sagde. Han henvender sig til det moderne, selvstændigt tænkende menneske. Martinus-interesserede forholder sig derfor også forskelligt til værket. Nogle er dybt engageret i studiet af det, mens andre bruger det mere som en perifer inspirationskilde. Som Martinus selv udtrykte det: ”Tag, hvad du kan bruge, og lad resten ligge.”
© Martinus Institut 1981
Læs mere her:
Martinus' bøger er oversat til 20 sprog!
Filmen giver en biografisk skildring af forfatteren Martinus og giver en præsentation af hans livsværk. Sendt på TV2 og Svensk TV1
Producer: Jørgen Leon Knudsen
Hvad er Martinus Kosmologi ?
Martinus Kosmologi præsenterer os for noget så usædvanligt som en logisk underbygget helhedsbeskrivelse af tilværelsen, baseret på et samlet kosmisk verdensbillede.
Skaberen af dette verdensbillede er den danske forfatter Martinus (1890 - 1981), som i kraft af en højtudviklet intuitionsevne var i stand til at overskue og analysere den åndelige verden, der ligger bag den kendte fysiske verden. Martinus udvider dermed naturvidenskabens kundskab om, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne, idet han påviser, at der også findes love for tænkningens, følelseslivets og viljens område, dvs. en form for psykiske naturlove eller livslove.
Kort Biografi: Martinus Thomsen, (11. august 1890 - 8. marts 1981) var en dansk forfatter og mystiker, født og opvokset i Sindal. Boede i mange år i København på Frederiksberg, hvor Martinus Institut i dag ligger. Han forfattede bl.a. "Livets Bog" eller "Det Tredie Testamente" -- et omfangsrigt værk, som danner grundlaget for Martinus' kosmologi. Desuden skrev Martinus en række småbøger og artikler samt holdt en lang række foredrag.
NB Er ikke ansvarlig for de videoforslag, der dukker op efter afspilningerne og heller ikke for evt. copyrightsproblemer, da disse videoer ikke er lagret, men blot er en reference (har link) til Youtube.