redigeret og opdateret 03-11-2021
Kristi genkomst
1734. Igennem det, vi her har hørt, ser vi, at verdensgenløserne og de største vise blandt menneskene således ikke har været fanatiske dårer, der helst burde korsfæstes eller henrettes, men har været væsener, der i kraft af deres bevidstheds eller mentalitets befrielse fra de dyriske eller selviske tendenser, var selve freden.
Det er let at se, at hvis menneskene f.eks. alle var ligeså uselviske som Kristus, måtte freden være blevet en altdominerende kendsgerning på jorden.
Vi kommer således ikke udenom Verdensgenløserens mentalitet, hvis vi vil opnå at skabe fred i vort eget indre og dermed fred på jorden.
Han får ret, der hvor han siger:
"Jeg er vejen og sandheden og livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig".
Dette vil i virkeligheden netop sige det samme som, at ingen får "kosmisk bevidsthed", oplevelse af udødelighed og dette at være ét med universet, uendeligheden og evigheden og dermed være "ét med Faderen" uden at være besjælet af den mentale indstilling og opfattelse, som udgjorde Verdensgenløserens psyke eller bevidsthed.
Når andre mennesker igennem udviklingen når frem til denne bevidsthedstilstand, oplever de netop det, som Verdensgenløseren har bebudet som sin "genkomst i skyerne".
Alle mennesker skal således i kraft af udviklingen engang komme til at opleve "Kristi genkomst" – ikke som en profet eller verdensgenløser i kød og blod udenfor dem selv, – men derimod som en indvielse i den kosmiske bevidsthed eller humane psyke, som Verdensgenløseren var indviet i, og som betingede hans fremtræden i verdensgenløsningens tjeneste som modellen for skabelsen af "mennesket i Guds billede".
Alle mennesker vil således komme til at opleve denne bevidstheds opståen i dem selv, som forlængst var opstået i ham. Det er således her blevet til kendsgerning, at menneskehedens frelse og fremtid udelukkende ligger i dette, at mennesket kommer til at kende sig selv, sin egen psyke, dens mål og bestemmelse....
© Martinus Institut 1981
Læs videre i:
"Den store fødsel eller den sande "Kristi genkomst"
Læs videre i:
"Kristi genkomst" betyder således i virkeligheden kun "kosmisk bevidsthed".
Læs videre i:
"Kristi genkomst" er altså det samme som at blive beriget med den samme bevidsthed som den, der forvandlede "Jesus af Nazaret" til "Kristus".
© Martinus Institut 1981
Læs
videre i:
Når denne tilstand i Bibelen betegnes som "Kristi genkomst", skyldes det den omstændighed, at jordmennesket, før det når til det stadium i udviklingen, på hvilket det møder den store fødsel, allerede uundgåeligt i tidligere liv har mødt og været i berøring med en kristusbevidsthed, nemlig det pågældende væsens verdensgenløser.
© Martinus Institut 1981
Læs videre i:
Læs også om:
Martinus' indvielse og efterfølgende opnåelse af
kosmiske bevidsthed:
....Jeg blev gennemrislet af en følelse af, at jeg stod over for noget ubeskriveligt ophøjet. Et lysende punkt kom til syne i det fjerne.
Det kom nærmere og tog form som en menneskelig figur. Jeg kunne genkende denne figur. Det var Thorvaldsens Kristusfigur.
Jeg stirrede undrende på dette fænomen.
Så blev det mørkt. Jeg kunne slet ikke røre mig. Det blev lyst igen, og nu var skikkelsen kommet frem i naturlig størrelse, og den var fuldstændig levende. Den var i strålende hvidt og med blå skygger.
Stoffet var som gjort af tusinder af mikroskopiske ildgnister. Lyset var så intenst og levende, at det mindede om de stjernekastere, man anvender ved juletid.
I nogle øjeblikke befandt jeg mig igen i mørke. Men lyset kom tilbage, og nu var skikkelsen kæmpemæssig.
Den gik op gennem loftet og ned igennem gulvet. Jeg
kunne kun overse bælteregionen på denne Kristusskikkelse af
blændende solskin.
Jeg sad som fastnaglet til stolen, mens skikkelsen langsomt bevægede sig frem imod mig. Og i næste øjeblik gik den lige ind i mit kød og blod.
Jeg blev grebet af en vidunderlig ophøjet følelse.
Det guddommelige lys, der således havde besat mig, gav mig evne til at overskue hele Jordkloden.
Jeg så, hvordan Jorden drejede rundt, og der kom stadig nye horisonter frem med bjerge og dale, lande og byer, kontinenter og oceaner.
Nu kunne jeg endelig røre mig og tage bindet fra øjnene.
Den guddommelige oplevelse var forbi.
Jeg var tilbage i min beskedne materielle verden.
Men gudsriget lyste og funklede stadig i min bevidsthed.
© Martinus Institut 1981
Læs videre i bogen:
Læs også her:
Kristus