redigeret og opdateret 03-11-2021
Guddomsriget
Den guddommelige verden.Væsenerne kun iklædt tanke
369. Med udviklingen af den intuitive oplevelsesevne vokser væsenet ud af "visdomsriget"
og bliver hjemmehørende i det næste store spiralrige, der her i "Livets Bog" er udtrykt som "den guddommelige verden".
Som det fremgår af symbolet, er det "intuitionsenergien", der her kulminerer
og derfor er den førende indenfor bevidsthedslivet i nævnte verden. Da "intelligens-" og "hukommelsesenergien" også er meget stærkt repræsenteret, medens de uintellektuelle energier: "tyngde-" og "følelsesenergien"
kun er svagt repræsenteret, bliver vi her stedet overfor former for oplevelse af liv og tilværelse, der er udtryk for den mest fuldkomne kulmination af højintellektualitet, der overhovedet kan eksistere. En større harmoni-
og skønhedsbefordrende konstellation af grundenergierne eksisterer ikke. Vi er i selve kulminationen af Guddommens egen højeste mentale udfoldelse eller intellektuelle åbenbaring.
Hvorledes er så denne tilværelse? - Ja, i henhold til grundenergiernes konstellation eller indbyrdes forhold udgør den
lige akkurat den højeste kontrast eller modsætning til den tilværelsesform, der er den førende i dyreriget eller det jordiske menneskes hjemstedszone.
Medens det i nævnte rige er tyngdeenergien og dermed eksplosionsenergien i mere eller mindre ubundne og derfor i lemlæstende, dræbende og ødelæggende
former, der er den førende, er det altså "intuitionsenergien", der er den førende i spiralens højeste zone. Da den dræbende energi i nævnte zone kun eksisterer som latent, er den alle de øvrige grundenergier
i samme zone ganske underlegen. Der kan derfor her slet ikke være tale om nogen som helst form for de mørke og ubehagelige tilstande, som det jordiske menneske sukker og stønner under, såsom sygdom, legemlig smerte, sorg,
melankoli, had eller fjendskab, misundelse, magtsyge, ærgerrighed, forfængelighed, uærlighed, bagtalelse, ulykkelig kærlighed, tvang og undertrykkelse osv.
I henhold til de kombinationsforhold, grundenergierne repræsenterer i "den guddommelige verden", er der i samme verden ikke nogen som helst mulighed for
de kosmisk-kemiske sammensætninger, på hvilke de nævnte primitive detaljer udelukkende er baseret, idet de alle uden undtagelse mere eller mindre er ubunden "tyngdeenergi", og denne energi altså kun er til stede her i så ringe
mængde i forhold til de andre grundenergier, at udfoldelse af dens eksplosive natur er en umulighed. I den "guddommelige verden" forefindes der derfor heller ikke noget som helst realistisk mentalt mørke. Men dette betyder naturligvis ikke,
at væsenerne her er uvidende om et sådant mørkes eksistens på andre kloder i tilværelsen. Tværtimod, igennem deres højintellektuelle intuitive begavelse er de i stand til at tilegne sig det mest fuldkomne kendskab
til dette mørke, der overhovedet eksisterer. Samtidig hermed må man også huske på, at disse væseners hukommelse befinder sig på et fremskredent udviklet stadium, og at den sætter dem i stand til at erindre sig
umådelige felter af deres tidligere liv og tilværelser i de underliggende spiralzoner. De får derved en fænomenal viden om tilværelsen og livet, der ikke alene er baseret på deres ydre intuitive oplevelser, men
også i en meget væsentlig grad, igennem deres udstrakte erindring er baseret på egne erfaringer eller oplevelser.
Foruden i denne kulminerende højintellektualitet befinder væsenerne i "den guddommelige verden" sig også i kulminationen af den absolutte frigørelse. Reinkarnations- eller genfødelsesprincippet
eksisterer her kun i latent form. Væsenerne har jo ikke noget legeme i materier, der er fastere, end at de "materialiserer" eller "dematerialiserer" på deres tankes bud. "Organismerne" her står og falder med deres ophavs vilje. Væsenerne
bliver synlige eller usynlige alt efter deres ønske. Som følge heraf bliver "den guddommelige verden" et evigt stærkt skiftende panorama. Detaljerne skifter ligeså hurtigt som væsenernes tanker. Og de synlige ting er jo netop
kun ting, der er opretholdt på basis af tankekoncentration.
Men da alle væsener
her kun tænker fuldkomment eller genialt, bliver disse detaljer udtryk for den mest fuldkomne, strålende harmoni og skønhed. Hele denne verdens detaljer er altså udelukkende hundrede procents fuldkomne væseners guddommelige
mentaludfoldelse.
Da der ikke findes andre fortættelser af materier end de, væsenerne fremkalder med deres tankekoncentrationer, er disse de samme væseners virkelige "organismer" eller "legemer". Væsenerne her er altså kun iklædt tanke. De er således ikke som i den dyriske verden iklædt faste og for tanken uopløselige organismer eller legemer. De er her kun iklædt lyse guddommelige stemninger og følelser, ideer og forestillinger. Bevidsthedslivet i "den guddommelige verden" er en "ydre" foreteelse.
© Martinus Institut 1981
fra
Martinus: