opdateret 25-11 2022
Musik
1
Dansk
Jeg har, lige så længe jeg kan huske, holdt af musik.
Jeg holder af mange former for populærmusik og klassisk musik.
Vil herunder give nogle få eksempler på musik, jeg har holdt af og stadig holder af.
De kan for mig vække glæde, give godt humør og/eller virke opløftende.
Spring blot de musikindslag over, som
ikke appelerer.
Indholdet af "Musik" bør naturligvis ikke påvirke vurderingen af det øvrige indhold på mine hjemmesider!
Prøver bare med disse link, at give lidt glæde i disse tider, hvilket måske nok kunne være tiltrængt.
NB Klik på firkant for fuld skærm. Klik firkant igen for normal!
Er ikke ansvarlig for de videoforslag, der dukker op efter afspilningerne og heller ikke for evt. copyrightsproblemer, da disse videoer ikke er lagret, men blot er en reference (har link) til Youtube.
Champagnegaloppen, H C Lumbye
Amelie valsen, H C Lumbye
Dronning Louise Vals, H C Lumbye
Hesperus vals, H C Lumbye
Sophie valse, H C Lumbye
Dagmar valsen, H C Lumbye
Alhambra, romantisk vals, H C Lumbye
Hvorfor er jeg glad?, komponist, Kai Normann Andersen, fra Landmandsliv, Ellen Winther
Hvad stemmer vort sind, musik Franrz Schubert, fra Jomfruburet, Ellen Winther, Hans Kurt
Viljasangen, fra Den Glade Enke, musik, Lehár, Ellen Winther
Enkevalsen, fra Den Glade Enke, komponist, Franz Lehár, Ellen Winther, Willy Hartmann
Udtog af Jomfruburet, musik, Frantz Schubert, Ellen Winther, Bonna Søndberg, Hans Kurt, Poul Bundgaard og Ib Hansen.
Carl Nielsen - Helios Overture, Op. 17, Sønderjyllands Symfoniorkester
Lysets engel går med glans - Musica Ficta og Bo Holten
Musik: C. E. F. Weyse
Tekst: B. S. Ingemann.
Lysets engel går med glans
gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
flygter alle nattens skygger sorte
Sol går over verden ud
med Guds lys i øje:
Se! Vor Herres sendebud
går på gyldne skyer i det høje.
Englen spreder over jord
glansen fra Guds Himmel;
i sin kåbes stråleflor
favner han alverdens glade vrimmel.
Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet, som i vuggen ligger.
Os han også favne vil,
englen i det høje;
os han også smiler til,
englen med Guds Himmel-glans i øje.
Os har og vor Herre kær:
ingen sjæl han glemmer;
i hvert solglimt Gud er nær
og vor glade morgensang fornemmer.
Nu Titte til Hinanden - Med Musica Ficta og Bo Holten
Tekst: B. S. Ingemann
Mel: C. E. F. Weyse
Nu titte til hinanden de favre blomster små,
de muntre fugle kalde på hverandre.
Nu alle jordens børn deres øjne opslå,
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.
Den kære Gud og skaber den mindste orm er nær,
han føder fugl og markens lilje klæder.
Dog menneskenes børn har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.
Guds søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra paradisets enge.
Guds søn har os så kær, han er børnevennen stor,
han bærer barnet op til Gud på armen.
Han storm og hav betvang, da han vandred på jord,
men børnene leged ham ved barmen.
O du, som os velsigned og tog i favn de små,
en morgen se vi dig i paradiset!
Du lærte os til Gud vore øjne opslå,
evindelig være du lovpriset!
Musica Ficta - Midsommervise
Tekst Holger Drachmann
Musik, P.E. Lange-Müller
Vi elsker vort land
1. Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark, under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;
//: men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans!
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. ://
2. Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
//: da går ungdom til dans
på dit bud, sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. ://
3. Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;
//: vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde! ://
Musica Ficta - Flyv, Fugl, Flyv
Tekst: Chr. Winther, 1828
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1838
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vove!
Nu kommer natten så sort,
alt ligger sol bag de dæmrende skove,
dagen den lister sig bort.
Skynd dig nu hjem til din fjedrede mage,
til de gulnæbede små,
men når i morgen du kommer tilbage,
sig mig så alt, hvad du så!
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens bølge,
stræk dine vinger nu vel!
Ser du to elskende, dem skal du følge,
dybt skal du spejde deres sjæl.
Er jeg en sanger, så bør jeg jo vide
kærligheds smigrende lyst,
alt, hvad et hjerte kan rumme og lide,
burde jo tolke min røst.
(forkortet tekst)
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens brusen,
dybt drager natten sit suk!
Træerne hviske med ængstelig susen,
hilse godnat med et buk!
Har du ej lyttet til mangefold smerte,
selv hos den fjedrede flok?
Sig et godnat til mit bævende hjerte,
sig det, du véd det jo nok!
Spurven sidder stum bag kvist - Med Musica Ficta og Bo Holten
Tekst: Jeppe Aakjær
Melodi: Thorvald Aagaard
Spurven sidder stum bag kvist;
såmænd, om ej det fyger
Kålgårdspilen piber trist
for nordenblæstens byger
Lul-lul! rokken går
støt i moders stue,
og jo mere vinden slår,
des mer får arnen lue.
Far har røgtet kvæget ind
med halmen tættet karmen,
gnedet grisens blanke skind
at den må holde varmen
Lul-lul! rokken går
Far mod stuen stiler,
mor en bugt på tråden slår
ser op på far og smiler.
Mor kan næppe se sit spind
og næppe tråden mage;
hej, da bæres lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul-lul! rokken går
tenens rappe vinge
over fyrrebjælken sår
en skok af skyggeringe.
Far ta´r ned så tung en bog
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved spændets krog
og lukker med et : Amen!
Lul-lul! rokken går
ensomheden synger,
mulmet tæt om taget står
og sneen går i dynger.
Her ved moders gamle rok
hun lærte mig at stave.
synge om "den hvide flok"
og "al hans nådegave"
Lul-lul! rokken står!
Med dens nyn og sange
vemodsfuldt mod hjertet går,
når kvældene bli´r lange.
I østen stiger solen op
Tekst: B. S. Ingemann
Mel.: C.E.F. Weyse (arr. Bo Holten)
I østen stiger solen op:
Den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.
Den kommer fra den favre kyst,
hvor Paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.
Den hilser os endnu så smukt
fra Edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød.
Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som østens vise fandt.
Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst,
hvor livets abild gror.
Og alle stjerner neje sig
hvor østens sol går frem:
den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Betlehem.
Du soles sol fra Betlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit Paradis!
Fo' ajle de små blomster
Tekst: Mads Hansen, 1870
Melodi: Hans Hansen, 1869
Fo' ajle di små blomster dæ' dov æ' te' i år,
å fovle, de æ' ette te' å se'e,
så fin å frisk å faver som bø'eskovi står,
dæ' te hår je' ajler før set le'e,
o hvo' je ve'er ø'et hen, je ser så sære tej,
de løvter så fo'u'erle' here'e i mit sej.
Je' mærker iår,
i Danmark æ' de vår, -
de løvter så fo'u'erle here'e i mit sej,
naturen æ' fo'a're, e'er je' ha' vårren blej.
Om mo'eni da flø'er di fovle u' me' saj,
som om di fo' nattero vil' takke,
å går je' ner ve' bækki en avtenstun' igaj,
da æ' de', som bøllerne ku' snakke,
så hvisker de' så sælsom' i ellekrattets løv,
hver lille blomst hun nikker mildt o se'er te mej "tøv".
Je mærker iår,
i Danmark æ' de' vår, -
hver lille blomst hun nikker mildt å se'er te mej "tøv",
naturen æ fo'a're, e'er ie' ha' vårren døv.
Å folkets lyv æ' heller knap, som de' plejer von,
de' sky'er blomst i mannen simpel hytte,
å vil I bare vente inå et lille ko'n,
så bliver bo'i là'ets bedste støtte.
Di gamle folkeviser, dæ' ha' lydt ve' kamp å lej,
de' æ' som fovletoner, je' ka' høre på mi' vej.
Je mærker iår,
i Danmark æ' de' vår, -
de' æ' som fovletoner, je' ka' høre på mi' vej,
de hele æ' fo'a're e'er å a' de' æ' mej.
I østen stiger solen op, Musik: Niels W. Gade - Tekst: B. S. Ingemann.
I Danmark er jeg født, tekst H.C. Andersen, musik Poul Schierbeck
Der var engang, Peter Erasmus Lange-Müller
Elverhøj af Friedrich Kuhlau
Ouverture 00:00
Melodrama 11:18
Romance: Jeg gik mig i lunden (Karen) 14:13
Romance: Jeg lagde mit hoved (Karen) 18:52
Chorus: Hurtig til lystig fest (Peasants) 21:17
Romance: Nu løvsalen skygger (Elisabeth) 22:34
Romance: Der vanker en ridder (Elisabeth) 23:39
Ballade with chorus: Nu lider dagen (Mogens) 26:27
Romance: Dybt i havet (Karen, Mogens) 30:43
Chorus: Nu de lensmanden bort vil drage (Peasants) 33:31
Chorus: Herligt, en sommernat (Hunters) 35:12
Ballet "Agnetes dröm" / "Agnetes dream" 36:52
Menuetto 43:01
Contra dance 47:25
Polonaise 48:48
Children's dance 51:13
Pas de huit 52:51
Ecossaise 55:57
Garland's dance 57:12
Fanfares 58:31
Chorus: Beskærm vor Konge 58:59
Elisabeth: Bodil Gøbel, soprano
Mogens: Mogens Schmidt Johansen, baritone
Karen: Gurli Plesner, alto
Chorus: Danish National Radio Choir
Orchestra: The Danish National Radio Symphony Orchestra
Conductor: John Frandsen
Se evt. forestillingen:
DR Bonanza:
Elverhøj
Det Kongelige Teater i Dyrehaven. På en fortryllende baggrund, hvor scene og natur flyder sammen i en sommerklædt Dyrehave, udspilles det gamle festspil om de unges besværlige kærlighedsaffærer, jægernes jagt på elverpigerne, den folkekære konge og den kloge kone Karen - alle fører de os ind i det eventyrlige univers på Stevns, hvor sagnet om Elverhøj hersker.
Programinfo:
Skuespil af: Johan Ludvig Heiberg. Musik: Friedrich Kuhlau. Instruktion: Piv Bernth og Birgitte Price. Scenografi: Søren Breum. Koreografi: Lise la Cour. Dirigent: Inge Fabricius. Korinstudering: Flemming Hammelboe. TV-Producer: Marianne Albrecthslund.
Medvirkende:
Henning Moritzen (Christian IV, konge af Danmark), skuespiller; Søren Rode (Walkendorff, herre til Højstrup på Stevns), skuespiller; Cecilia Zwick Nash (Elisabeth Munk, hans myndling), skuespiller; Anders G. Koch (Albert Ebbesen, kongelig lensmand på Tryggevælde), skuespiller; Tom Jensen (Poul Flemming, hofmand i kongens følge), skuespiller; Lars Lippert (Henrik Rud, hofmand i kongens følge), skuespiller; Kirsten Olesen (Karen, bondekone på Tryggevælde), skuespiller; Mette Maria Ahrenkiel (Agnete, hendes datter), skuespiller; Jesper Langberg (Bjørn Olufson, hushovmester på Højstrup), skuespiller; Jørn Pedersen (Mogens, en jæger), skuespiller; Jette Buchwald, danser; Lise la Cour, danser; Anne Marie Dybdal, danser; Anna Lærkesen, danser; Solveig Østergaard, danser; René Endrup, danser; Tommy Frishøi, danser; Kenneth Greve, danser; Poul-Erik Hesselkilde, danser; Ole Just, danser; Arne Villumsen, danser;
Se evt. også filmen:
Den gamle Mølle på Mors, hvor de på humoristisk vis øver og opfører Elverhøj