opdateret d. 07-02 2022

 Guds medskabere

 Vi er alle Guds medskabere*

vi tror på ham på forskellig vis

og nogen tror endda ikke på ham.

 Vi går alle en dag fra at tro - ikke tro på ham

bl.a. gennem de lidelser og den større forståelse vi har fået

ved at bryde livslovene gennem mange liv

og ved at følge Jesus' og andre oplystes eksempler og lære,

 til at mærke Gud, kende Gud og

at blive bevidste i Gud

til endelig at erkende fuldt ud,

at vi alle er lige, da vi alle har

Gudsriget, sjælen, eller Gudsgnisten inden i os

og det mandlige og kvindelige i os er i balance

og vi derved er blevet Guds fuldt bevidste medskabere,

ét med Gud, men stadig bevarende vores individualitet.

Perioden med overgangen til, at det mandlige og kvindelige kommer i balance kan være forbundet med en del  identitetsproblemer.

Ligeledes vil ens nationalitet, hudfarve, sociale status, tro m.v. i en periode stadig spille en vis rolle for ens identitet i forholdet til andre.

Dette er opstået i forbindelse med vores fysiske skabelse og tilsyneladende adskillelse fra Gud. Et redskab til at bevare vores individualitet i forhold til andre, men et monster hvis ikke i en vis balance med sjælen (Gudsgnisten (Guds rige) i vore hjerter).

Læs i den forbindelse:

og

og

*Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!

De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget,

alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.

Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det,

som mand og kvinde skabte han dem.

  Og Gud velsignede dem og sagde til dem:

"Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden,

og underlæg jer den; hersk over havets fisk,

himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!"

(1. mosebog, kap. 1 vers 26-28)

At vi er skabt i Guds billede betyder,

at vi er skabt med de samme evner

og egenskaber (ikke udseende!) som Gud i miniformat

d.v.s. fri vilje, forestillingsevne og skabeevne,

 blot er vi som Guds børn ubevidste om dette.

Da alt er energi i bevægelse lige fra den

såkaldte faste materie til vores tanker og følelser,

kan vi dog alligevel ikke undgå at bruge disse evner.

Med vores tanker, følelser og handlinger

skaber vi derfor hele tiden vores fremtid.

Da vi for de flestes vedkommende er uvidende om dette,

har denne fremtid indtil nu været en blanding af noget

behageligt og ubehageligt.

Dette kan dog stille og roligt ændre sig,

når vi bliver mere og mere bevidste om,

hvad vi tænker, føler og gør.

Vi kan da gradvist gå fra at være ubevidst troende/ikke troende

til at blive bevidste og vidende

til endeligt at blive åndelige mestre ét med Gud.

(som f.eks. MartinusEckhart Tolle og Dalai Lama)

 Gud hvilede på den 7. dag

Måske hvilede Gud på skabelsens 7. dag,

for at menneskene efterhånden som bevidste medskabere

kunne fortsætte skabelsen og dermed endelig

skabe det Guds rige på jorden, der er forudsagt i mange kilder.

(hver dag er symbolsk for tidsperioder på i alt milliarder af år)

"I er guder"

Jesus svarede dem:

"Står der ikke skrevet i jeres lov:

Jeg har sagt: I er guder?"

(Joh, kap. 10 vers 34)

"Guds rige er inden i jer"

vers 20 Da farisæerne spurgte Jesus,

hvornår Guds rige kommer, svarede han:

"Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; 

vers 21 man vil heller ikke kunne sige:

Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er inden i jer."

(1948 oversættelse)

(Luk. kap. 17 vers 20-21)

NB 1992 oversættelsen siger:

"Guds rige er midt iblandt jer"

i stedet for:

"inden i jer".

Det giver ikke rigtig mening set i lyset af indholdet af ovenstående vers 20 og 21.

Årsagen til, at man er gået fra:

"Guds rige er inden i jer"

til

 "Guds rige er midt iblandt jer"

skyldes, at kristendommen fra sidste halvdel af det 20. århundrede

mere og mere er gået fra  en fokusering på  det åndelige

til en fokusering på det sociale (og materialistiske?).

Forslag til ny oversættelse, som både de åndelige og sociale tilhængere burde kunne leve med:

"Guds rige er inden i jer og midt iblandt jer"

Det græske ord entos er et stedsadverbium med betydningen ’indenfor’, ’indeni’, men også ’i mellemrummet mellem’."

Læs:

se evt. også

---------------

 Kristus:

"Din SJÆLSGUDDOMMELIGE BEVIDSTHED forbliver skjult, selvom den altid er inden i dig.

Da jeg var på jorden, talte jeg til folket om "Guds Rige".

Jeg sagde, at det var inden i jer.

Således er det."

fra:

"Han er et fjols!", sagde de og latterliggjorde mit udsagn:

"Guds Rige er inden i jer".

 "Fortæl os - hvordan kan "Gud" være inden i en person?"

råbte de spottende.

fra:

 ---------------

 "Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte"

» Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte.

Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.

Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige:

»Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den

største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld

og husker ikke længere på deres synd.» 

(Jeremias kapitel 31, vers 33-34)

 ---------------

NB:

I øvrigt skabes der  ikke udefra men indefra

 som et lille frø, der bliver til et stort træ:

"Da jeg var på jorden, talte jeg Sandhed til menneskene, men det blev uafladeligt misfortolket.
 

Hvad jeg virkelig sagde om tro, var dette:

"I ser dette store træ. Det er vokset ud af det mindste frø I kan forestille jer. Se på den umådelige stamme, grenene og bladene. Hele den enorme tilvækst er kommet ud af et lille frø....."

fra:

 --------------- ---------------

"Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger,  jeg gør..."

Jesus siger:

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig,

han skal også gøre de gerninger, jeg gør,

Ja, gøre større gerninger end dem,

for jeg går til Faderen."

(Johannes kap. 14 vers 12)

Jesus: Følg mig

Da sagde Jesus til sine disciple:

"Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv

og tage sit kors op og følge mig." (Mattæus kap.16 vers 24.)

   Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

"fornægte sig selv",

betyder,  at man efterhånden skal fjerne

det egostyrede lavere selv (det verdslige sind)

og erstatte det med kristussindet (kristusbevidstheden).

"og tage sit kors op",

betyder, at denne proces medfører

visse ubehag, men megen glæde.

"I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus."(Filipperbrevet kap, 2. vers 5)

betyder at udskifte det verdlige sind med kristussindet (kristusbevidstheden).

Jesus' ord på korset:

Fader, tilgiv dem

"Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør."

(Lukas kap. 23 vers 34)

Læs her Martinus' indsigtfulde beskrivelse af denne begivenhed:

og

Kristi egen beskrivelse

 --------

Alle har i løbet af deres liv begået menneskelige fejl

store som små også de i egne øjne fejlfri,

derfor skal man aldrig tro, at man er uværdig til at "gå vejen".

Det er ingen, uanset hvad de tidligere har gjort

og uanset, hvad andre mener!

Gud "ser" ikke vores fejl, men har skabt:

Loven om aktion og reaktion

årsag og virkningsloven

også kaldet karmaloven:

"Som du sår skal du høste"

(Galaterbrevet, kap. 6. vers 7)

"Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden!

For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd.«"

(Matthæus, kap. 26, vers 52)

 Læs evt.

d.v.s., at de følelsesladede tanke-energier og de eventuelle dertil

tilknyttede handlinger (tale, fysisk handling) bliver sendt ud i rummet

og på et tidspunkt vender de tilbage til os i en lignende form.

D.v.s., at det vi gør mod og tænker og føler overfor andre

(både positivt og negativt)

vender tilbage til os selv på et tidstpunkt.

Det er vigtigt at slå fast, at begreberne

synd og straf og en dertil knyttet vred Gud

ikke er en realitet.

Vi begår ingen synder!

Dette er en menneskelig opfindelse, for ved

hjælp af dertil knyttede straffe at holde de dengang

(gennemsnit!ligt) mere primitive mennesker nogenlunde i ave.

(ang. dette se evt. Moselovene i Det Gamle Testamente i Bibelen

og de dertil knyttede øje for øje-straffe, som Jesus erstattede med det

at "elske sin næste" og tilgive igen og igen.)

Formålet med det fysiske liv på Jorden

er at opleve og efterhånden udvikle sig.

For at udvikle os må vi eksperimentere

og de erfaringer (behagelige eller ubehagelige)

vi efterhånden opnår gør os efterhånden klogere

og specielt de ubehagelige oplevelser

(som reaktion på vores mindre gode handlinger)

gør os mere kærlige og  gennem

de mange og forskelligt formede liv

opnår vi efterhånden en stadig øget visdom.

Visdom er jo i virkeligheden afbalanceret intelligens og følelse.

Læs evt. også

Vores menneskelige fejl skal altså ikke forhindre os i at "gå vejen"!

Vi skal ikke stræbe efter at være menneskeligt fejlfri og perfekte 

og vi skal tilgive os selv for de fejltagelser, vi tidligere har begået

og sige til os selv, at vi ikke var klogere den gang da vi begik dem

og derefter prøve at gøre det bedre fremover.

Jeg vil godt gentage:

Hvis vi havde været klogere

dengang det skete,

ville vi ikke have gjort det!

og bortset måske fra nogle fra den såkaldte magtelite indenfor

bl.a. finans, politik og medieverdenen

gør vi alle det på ethvert tidspunkt så godt vi kan!

At vi senere er blevet klogere ændrer jo ikke på dette!

Det viser jo bare at vi har lært noget siden!

Dette gør det noget nemmere at tilgive sig selv og det var ikke en synd

vi begik, da begrebet "synd"  er en menneskelig opfindelse!

Har andre svært ved at tilgive nye eller ældre fejltagelser

og hvis de er begået mod disse,

forsøger man blot (hvis det er muligt) at gøre det godt igen.

Hvis de ikke tager positivt mod dette skal man blot gå

videre med sit liv  uden dårlig samvittighed og prøve

at klare lignende situationer bedre i fremtiden.

Da andre i øvrigt aldrig har fuldt overblik over

 årsagen til disse "fejltagelser" bør de/vi

også derfor undlade at dømme/fordømme andre.

Da visse "højere sjæle" melder sig frivilligt til at bære

visse handicap, sygdomme, m.v.,

kan vi aldrig vide om vi har mødt en sådan.

Ofte er nogen som ikke er involveret i situationen,

 forargede,  eller måske endda misundelige og/eller kunne

måske i virkeligheden selv have tænkt sig at  gøre det samme.

 (Mennesker lægger jo ofte mærke til og er forargede e.l.

over noget ved én anden, som de selv har i sig )

Man skal i øvrigt også altid huske at tilgive andre,

når de har begået noget ubehageligt mod en selv!

Efterhånden vil vi da rene af hjertet

gradvist udskifte vores egostyrede sind

med "sjæl"styret bevidsthed og til slut opnå

Kristusbevidstheden.

Den bevidsthed som alle, der er færdige

med at fødes på jorden besidder.

Vi går da efterhånden fra at være Guds børn

til at være Guds sønner og døtre

og til sidst èt med Gud!

eller udtrykt på en anden måde:

Vi går da fra at være Guds ubevidste børn

troende - tvivlende - måske ikke troende

til at være søgende, findende

med stadig større ydre viden

og derefter

stadig større indre forståelse

til endeligt at være fuldt bevidste børn

stadig individuelle, vise, med barnesind,

 og èt med Gud.

"Jeg og Faderen er èt."

(Johannes kap. 10 vers 30)

Det er her, man da finder ud af,

at selv om man går vejen fra at være

Guds børn til Guds bevidste børn,

 at blive åndelige mestre ét med Gud.

har man hele tiden været der,

da Guds rige er inden i os.

Vi er blot gået fra fra

at være ubevidste om det

til at være bevidste i det!

Nogle af de fra  Biblens verden, der har opnået dette

(har mestret det fysiske plan og derfor befinder

sig  på de indre planers "højeste" planer) 

er flg.:

Josef

Marias mand og far til Jesus.

Læs mere på hjemmesiden:

.....

skal senere bl.a. have været:

en af 

og

(nu også kaldet den opstegne mester More).

.....

.....

Johannes Døberen

skal have været

Elias:

.................

Andre opstegne mestre:

og

efter et liv som Hilarion

nu den opstegne mester Hilarion

..........

Moses og Elias viste sig i øvrigt sammen med Jesus på:

Forklarelsens Bjerg:

 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig

og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. 

Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt

lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.

Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham..

.. (Matthæus kap. 17 vers 1-13)

 ......

Fra den kristne verden har vi desuden bl.a.:

skal tidligere have været 

og 

(nu den opstegne mester Koot Hoomi  eller Kuthumi)

Maria, Josef og Johannes har vist sig i:

-----

  I  min Faders hus er der mange boliger;

hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort

for at gøre en plads rede for jer? 

Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer,

kommer jeg igen og tager jer til mig,

for at også I skal være, hvor jeg er.

(Johannes. kap. 14, vers 2-3)

se:

I øvrigt må det,

at Moses og Elias viste sig sammen med Jesus,

tale for:

At vi ikke skal opstå fysisk på den yderste dag,

da Moses og Elias/Johannes Døber,

der ikke en gang var kristne(!) åbenbart allerede

var kommet i himlen/paradis, da de viste sig for disciplene.

I øvrigt viste Jesus selv under George Ritchies nærdødsoplevelse,

at de, der tror på at man først skal opstå på den sidste dag har en særlig

afdeling i efterlivet, hvor de i en lang periode ligger i dyb koma.

Det samme gælder vel i øvrigt den ene røver, der hang på korset ved Jesus side: og han sagde:

»Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« 

Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig:

I dag skal du være med mig i Paradis.« (Lukas 23, vers 42)

  Bibelteksterne er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

-----------------------------------------------------------------------

Kristeligt Dagblad:

Dr.dk:

 -----

Troen på den rummelige folkekirke er på det seneste to gange gjort til skamme:

den ene er sagen om præsten, der ikke troede på den fysiske opstandelse

af Jesus og så efter samtale med sin biskop så måske alligevel gjorde det?

Den anden  sag var om præsten, der troede på reinkarnation

og så efter samtale med sin biskop så alligevel ikke gjorde eller gjorde hun?

-----

 Jesus

Jesus har vist sig/talt til andre end Maria Magdalene

og disciplene  efter sin opstandelse.

(Matthæus kap. 28) Det måske tidligste eksempel er Saulus/Paulus, der endda havde forfulgt hans tilhængere. (Ap.G. kap. 9)

Han skrev siden mange breve, der var inspirede af Jesus.

En af de mere uheldige passager, hvor han stadig var præget af sin jødiske baggrund:

 Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger.

(1. Korinterbrev v. 34-35)

(som for mange skygger for resten af hans fine forfatterskab)

Læs i øvrigt:

Siden har Jesus utallige gange gennem de sidste 2000 år

vist sig/talt med/talt igennem/inspireret utallige.

Et eksempel på dette er:

Se andre eksempler fra vor tid på min hjemmeside:

-----------------

 Maria

 Maria, der jo var mor til Jesus, forsvandt efterhånden mere eller mindre

ud af folks bevidsthed her i det nordlige Europa efter reformationen,

men har stadig en central placering i de katolske lande

Maria har i de sidste par tusind år vist sig utallige gange:

Se min hjemmeside:

 ---------

Kristeligt Dagblad: