oprettet 1. gang 01-03 2020
Oprettet igen, redigeret og opdateret 13-11 2021
Jakobsstigen
Jakobsstigen er beskrevet i Biblen:
Jakob forlod Be'ersheba og begav sig til Karan. Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen.
Læs evt. hele Jakobs historie:
Drømmen kan betyde det, som den fortæller:
Guds engle gik op og gik ned ad stigen
D.v.s. at Jakob i drømmen så
engle, der steg op og ned ad en stige.
læs evt.
Jakobsstigen kan dog også tolkes,
som det er os, der stiger op og ned ad stigen i betydningen, at vi stiger ned fra den åndelige verden et trin ad gangen til vi til sidst befinder os i den fysiske verden, altså fra lyset stiger ned i en stadig tættere eller mørkere verden.
Vi nedstiger altså fra en åndelig verden, til en verden, hvor vi stadig er vidende om vores tidligere åndelige verden og videre ned til en verden, hvor vi ikke længere er vidende om den åndelige verden, men tror på (aner) denne.
Vi bliver genfødt mange gange til vi til sidst befinder os i
en verden, hvor vi er blevet tvivlende/ateister.
Vi er blevet materialister, der kun tror på, hvad der kan måles og vejes og da vi ikke har nogen til at holde os i ørerne (Gud, Jesus m.v.) og vi tror at vi kun har et liv, skal dette bruges til at opnå og opleve
mest muligt, også hvis det er på andres bekostning.
Da der er andre, der tænker de samme tanker, kan der opstå konkurrence om goderne og da alt hvad der ikke opdages er o.k., bliver vi efterhånden til ego-styrede egoister, der tromler andre ned for at få vores vilje.
Vi sår derved dårlig sæd og høster lignende(dårlig karma), der på et tidspunkt i dette eller kommende liv vender tilbage i form af andre egostyrede individer, der gør lignede mod os selv (vi høster som vi sår).
Livet bliver efterhånden ikke helt så fornøjeligt, som vi tidligere tænkte, at det burde være.
Efter disse mange selskabte lidelser bliver vi i dette eller et kommende liv søgende og ved hjælp af div. sandheder fra div. kilder begynder vi igen at stige op ad stigen trin for trin, indtil vi efterhånden ved egen indre erkendelse og stadig højere
sandheder.
Vi opstiger derefter (ikke fysisk) og bliver opstegne Mestre, hvor vi stadig udvikler os til vi befinde os i visdomsriget og senere guddomsriget og derefter mætte af at skabe og opleve trækker os tilbage til salighedsriget, hvor vi som guldkopier kan genopleve alt fra tidligere tilværelser.
Efterhånden længes vi da igen efter den ydre verden og stiger igen ned ad stigen, trin for trin, for igen at opleve i den ydre verden i et nyt og varieret kredsløb.
Flere kredsløb danner til sammen et spiralkredsløb,
der fortsætter i al evighed.
Dette udgør Det Evige Liv, hvor enhver ”sult” efter nye oplevelser efterhånden bliver "mættet" i dette eller kommende liv og hvor en ny ”sult” opstår og igen bliver "mættet" og hvor Det Evige Liv derfor ikke efterhånden vil føles som det evige helvede.
Læs videre her om:
samt: